Anvendelse

Indvendig anvendelse (Anvendelsesklasse 1)

Collstrop Anti Fire Gennembrandimprægneret træ og krydsfiner kan anvendes indvendig de steder, hvor der stilles krav om enten kl. A-materiale eller kl. 1-beklædnig.

Opbevaring

Varen skal ved modtagelse opbevares tørt og i et ventileret rum, således at man undgår eventuelle skimmelangreb. Det er ligeledes vigtigt, at varen akklimatiseres i forhold til det rum, hvor den skal opsættes.

Efterbehandling

Der stilles ingen særlige krav til efterbehandlingen. Dog skal man sikre sig, at varen er tør og renset fri for overskydende aktivstoffer samt snavs, inden efterbehandlingen påbegyndes.

Udvendig anvendelse (Anvendelsesklasse 2 og 3)

Collstrop Anti Fires gennembrandimprægneret træ og krydsfiner kan anvendes udvendig de steder, hvor der stilles krav om enten kl. A-materiale eller kl. 1-beklædning.

Da brandimprægnering kun beskytter mod brand og ikke mod hverken skimmel, svamp eller råd, er det vigtigt, at det imprægnerede træ/krydsfiner behandles korrekt.

Opbevaring

Ved modtagelsen af varen opbevares denne i et tørt og ventileret rum, således at man undgår eventuelle skimmelangreb. Det er ligeledes vigtigt, at varen akklimatiseres i forhold til det rum, hvor den skal opsættes.

Efterbehandling

Vi gør opmærksom på, at Collstrop Anti Fire imprægnering ikke beskytter mod skimmel, råd eller svamp. Collstrop Anti Fire imprægneret træ, der anvendes udvendigt, skal som alt andet træværk efterbehandles så hurtigt som muligt og helst før opsætning.